En god pressemeddelelse kan være med til at give hele virksomheden et skub i den helt rigtige retning. Derfor er det interessant for langt de fleste virksomheder, at de formår at komme i medierne med positive historier. Det kan være alt fra en positiv kundehistorie til en historie om, hvordan man vil være med til at sætte et grønnere aftryk på verdenen. Mulighederne er mange, men for overhovedet at blive publiceret ude hos medierne, så kræver det selvsagt en god historie, som medier ønsker at dele.

Det er derfor alfa og omega, at man er i stand til at skabe en perfekt pressemeddelelse. På den måde fanger man journalisters interesse og kan endvidere øge chancerne for, at ens historie bliver publiceret.

Vi kigger herunder lidt nærmere på, hvad der skal til for, at man udarbejder den perfekte pressemeddelelse.

Sørg for at gøre historien spændende

Selvom din organisation selv synes, at det er yderst spændende, at I netop har fået en ny kunde i hus, så er det højst sandsynligt ikke synderligt interessant for omverdenen. Det afhænger naturligvis af, hvad det er for en kunde, samt hvilket medie der er tale om. Generelt er tommelfingerreglen dog, at man skal sørge for at gøre sin historie spændende.

Det giver naturligvis også god mening, hvis man ser det fra mediernes perspektiv. De lever af at servere spændende og informative nyheder til læserne. Derfor skal historierne gerne være nogle, der skaber interesse blandt læserne.

Prøv at sætte dig ind i mediernes sted, når du skal lave en pressemeddelelse. Læs mere her om hvordan du udgiver dine pressemeddelelser på bedst mulig vis, så du øger sandsynligheden for at blive publiceret som ønsket.

Få eventuelt en professionel til at hjælpe dig

PR er en kunst i sig selv. Derfor er der naturligvis mennesker, der har specialiseret sig i at bringe historier i medierne. Har I ikke tiden til det internt i organisationen, så kan I overveje at outsource denne del. Det koster naturligvis nogle penge, men måske er de penge godt givet ud, hvis I ender med at få positiv PR ud af det.

Der findes et hav af PR-bureauer samt freelancere, der tilbyder at hjælpe dig og din forretning med at komme ud i medierne. Du skal blot sørge for at have en god historie, som der kan skrives om. Så vil PR-bureauet tage sig af resten.

Bring værdi til læserne

Når du skal lave en pressemeddelelse, så kan det være en god idé at bringe værdi til læserne. Hvordan du i din situation kan bringe værdi til læserne må være op til jer at finde ud af. Typisk vil I dog være eksperter inden for et område, som ikke ret mange andre kender til. Her har I en gylden mulighed for at gøre opmærksom på jer selv ved at udarbejde nyttige artikler, der hjælper læseren med en given problemstilling.

Ønsker I blot at komme i medierne, så kan I også overveje at lave sindsoprivende historier, som får folk til at klikke sig ind og læse. Mange medier i Danmark kan godt lide disse typer af historier.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *