Hvad definerer den perfekte præsentation? Hvordan bliver man bedre til at tale foran mange mennesker? Hvordan gør jeg min præsentation mere levende? Alle disse spørgsmål vil du få besvaret i dette blogindlæg. Drømmer du om at blive bedre til at præsentere cases, budgetter eller noget helt tredje, så har du besøgt den rigtige side.

Den gode præsentation

En præsentation bliver som regel kun vellykket, hvis taleren, i dette tilfælde dig, har et budskab, kender modtagerne og desuden har forberedt sig godt.

Inden du går i gang med at planlægge, hvad du skal sige, bør du sætte dig grundigt ind i, hvem modtagerne er. Det er ikke nok at definere modtagernes alder og køn. Der skal også være styr på interesser, arbejdsområder og meget mere. Jo mere du ved om dine tilhørere, desto bedre forudsætninger har du for at brænde igennem med din præsentation. Derfor bør du bruge tid på research.

Dernæst er det vigtigt at forstå, at dét at præsentere ikke er det samme som at være oplæser. Med andre ord skal du så vidt muligt frigøre dig fra dine talekort e.l. Det er i den forbindelse vigtigt, at du har forberedt dig godt, så du ikke glemmer, hvad du skal sige midt under præsentationen. Det kan hurtigt blive en kaotisk og pinlig affære.

Som taler er det alfa og omega, at du så vidt muligt appellerer til både fornuft og følelse. Det gør nemlig din præsentation betydeligt mere levende, hvilket fanger og fastholder lytternes opmærksomhed. Endvidere er det en god idé at bruge både eksempler og historier i forbindelse med en præsentation.

PowerPoint er et sikkert valg

PowerPoint hører til blandt de mest udbredte værktøjer til at lave præsentationer. Dét er selvfølgelig ikke helt tilfældigt. Værktøjet gør det muligt at lave præsentationer, som gennem filmisk bevægelse, avanceret animation og et flot design, giver tilhørerne en gennemført god oplevelse.

PowerPoint er et populært og anmelderrost værktøj, jovist, men hvordan kommer man i gang? Anbefalingen går herfra på at deltage i et eller flere kurser. Kurser i PowerPoint koster ikke det store, men man bør bestemt ikke undervurdere, hvad et sådant kursus kan give en af viden og inspiration. Vi er overbeviste om, at der også findes et kursus, som passer til dine ambitioner, niveau og behov. Du kan blive klogere på de mange lokale kurser ved at søge på powerpoint kursus københavn – udskift evt. bynavnet.

De fleste kurser er tilegnet professionelle, men der er ingen krav om, at du skal mestre disciplinen på højeste plan. Du deltager trods alt i et kursus for at blive klogere og for at blive inspireret til at blive en bedre taler.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *